Hos PyroTest går vi meget op i reglerne og lovgivningen.
Vi har samlet det meste af det som man bør vide her på denne side så det er nemt at finde for dig som forbruger.

VIGTIGT: Du må købe fyrværkeri fra 15. december til 31. december.
Afbrænding af fyrværkeri er tilladt fra D 27. december til D 1. januar.

GODE RÅD:

  • Læs brugsanvisningen på fyrværkeriet.
  • Brug kun fyrværkeri udendørs
  • Affyr raketter fra et lodret rør eller fra en flaske, der står fast i jorden. Hold aldrig antændt fyrværkeri i hånden
  • Klargør kun ét stykke fyrværkeri ad gangen
  • Brug beskyttelsesbriller – og giv også til dem, der kun kigger på.
  • Forsøg ikke at lave fyrværkeri selv – det kan være livsfarligt.
  • Gå aldrig tilbage til en fuser.
  • Kast aldrig med fyrværkeri – selv små stykker fyrværkeri kan give store brandsår.
  • Tænd ikke fyrværkeri nærheden af brandbart materiale.
  • Hold kæledyr inden døre – fyrværkeribrag kan skræmme dyrene.
  • Lad ikke børnene tænde fyrværkeriet, og hold altid ekstra god afstand.

TRANSPORT & OPBEVARING:

Betingelser for privatpersoners transport af fyrværkeri i bil

  • Fyrværkeriet skal være beregnet til ens personlige eller hjemlige brug.
  • Fyrværkeriet skal være emballeret til detailsalg eller i UN-godkendt emballage.
    Som hovedregel kan man sige, at produktet skal være emballeret i den originale emballage, man som forbruger kan købe i butikkerne.
  • Man skal håndtere fyrværkeriet med omtanke og forsigtighed.
    Sørg også for, at godset under transporten er surret ordentligt fast eller placeret, så det ikke vælter eller forskubber sig.
  • Der må ikke samtidig transporteres andet farligt gods.>
  • I en bus må man højst 0,5 kg nettoeksplosivstofmængde (NEM) fyrværkeri pr. person af den type, der kan købes lovligt i forretningerne.
  • En forbruger må i sin private personbil transportere ubegrænset mængder, dog kun til eget forbrug samt at det stadig overholder max mængde i hjemmet. Som er 5 kilo NEM der er tilladt mængde fyrværkeri, man må opbevare i sit hjem.
  • Hvis du vil gemme fyrværkeri, skal du følge nogle få råd om opbevaring: 
    • Opbevar fyrværkeriet utilgængeligt for børn.
    • Læg fyrværkeriet mørkt og tørt.
    • Hold fyrværkeriet væk fra elektriske apparater og varmekilder som fx varmeapparater.

SALG:

Det er ulovligt at købe fyrværkeri for unge under 18 år. Der er dog visse undtagelser:

  • Personer under 15 år må købe knaldhætter, knaldbånd, knaldperler og knallerter.
  • Personer mellem 15 og 18 år må desuden købe bordbomber, trækbordbomber, stjernekastere og isfontæner.

AFBRÆNDING AF FYRVÆRKERI:

Du skal udvise forsigtighed ved enhver form for anvendelse af fyrværkeri. Det er altid vigtigt, at du ved brug af fyrværkeri følger de almindelige sikkerhedsråd som f.eks. brug af beskyttelsesbriller. Rådene fremgår af den vejledning, der udleveres ved køb af fyrværkeri.

Som hovedregel må du ikke afbrænde fyrværkeri, hvor fyrværkeri opbevares, forhandles eller pakkes eller på steder, hvor der findes brandfarlige oplag.

Det er forbudt at affyre fyrværkeri inden for 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag (stråtag mv.), stakke eller andre oplag af let antændelige stoffer.

Det er også forbudt at affyre inden for 100 m af nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden brændbar vegetation.

  • Disse regler gælder ikke Knaldhætter (amorces), knaldbånd (amorcesbånd), knaldperler, knaldpropper, knallerter, bordbomber, trækbordbomber, stjernekastere og isfontæner.

AFFYRING AF RAKETTER:
Det er forbudt at affyre raketter inden for 200 meter fra bygninger med let antændeligt tag (stråtag mv.), stakke eller andre oplag af let antændelige stoffer.
Du må heller ikke affyre raketter inden for 10 meter fra åbninger i bygninger, f.eks. porte, døre og vinduer.

Vær opmærksom på, at affyrer du raketter i vindens retning, skal du fordoble de afstande, der er anført ovenfor.


DIVERSE INFORMATIONER:

  • Hvis du ønsker at fyre fyrværkeri af ved en festlig lejlighed i løbet af året skal du kontakte en festfyrværker.
  • Som forbruger skal du fortsat være opmærksom på at du ikke må indføre fyrværkeri til Danmark. Du må altså ikke tage fyrværkeri, du har købt i udlandet med hjem til Danmark. Dette gælder også CE-mærket fyrværkeri.

Kilder: Fyrvaerkeri.dk, Borger.dk, politi.dk, beredskabsstyrelsen.dk